fra nutidens synspunkt. Blandt de interviewede kan nævnes Leif Sylvester, Franz Beckerlee, Stig Møller, Jytte Abildstrøm og Bent Rej. Hvem var disse flippere, hippier, ungdomsoprørere, blomsterbørn og rødstrømper med bare fødder, pandebånd, afghanerpelse, chillummer, flagrende indiske gevandter og langt hår? Hvad var deres projekt, og havde de overhovedet en fælles dagsorden? Vi taler ofte om 68 som et samlet fænomen, men bogens samtaler viser, at ungdomsoprørets ånd i virkeligheden var meget mere elastisk end først antaget. Det er måske også derfor, perioden har bevaret sin fascinationskraft og vedbliver at inspirere, for nysgerrigheden, modsætningerne og de overraskende holdninger viste sig at være et frugtbart og slidstærkt udgangspunkt for både samfundsdebat, kunst og det menneskelige fællesskab overhovedet. Bogen henvender sig både gamle nostalgikere og nutidens unge, der selv er optagede af forskellighed, social retfærdighed og klodens fremtid. Ånden fra 68 fordufter ikke så let, og vi er på sæt og vis alle blomsterbørnenes børn.
Bogen er illustreret af Danmarks bedste rockfotograf, Susanne Mertz, der har indfanget tiden og menneskene i sine stemningsfulde reportagefotos.
Uddrag af bogen
Jacob Ludvigsen udråbte Christiania til ”fri stat” og malede ”Christiania – en fri stat 26.09.71 kl. 12.08” på porten til området, hvorpå alle tog tilbage på redaktionen. Nu skulle der arbejdes på både for- og bagside, midteropslag samt en lederartikel og den berømte rubrik med fede bogstaver: ”Emigrér med Linje 8”. Bladet var en landsdækkende weekendavis, så 1. oktober 1971 sendte Hovedbladet en spiseseddel rundt til kioskerne. De opsigtsvækkende artikler var det første, offentligheden hørte om Christiania. ”Med min kæreste Elizabeth fik vi organiseret en guerillaagtig erobring af den 32 hektar store Bådsmandsstræde Kaserne, som militæret havde rømmet tidligere på året,” skrev Jacob Ludvigsen. Denne gang var det lykkedes Jacob Ludvigsen at sammenblande journalistisk selviscenesættelse med et idealistisk initiativ. For hvad var der galt i at skabe stof til næste uges avis, hvor man både kunne læse hans proklamation og en programerklæring med gode ideer til en fristad?
Om forfatteren
Elisabeth Saugmann er kulturjournalist og forfatter. Har arbejdet i DR, på Jyllands-Posten og Berlingske Media. Redaktør af bogen Musikkens førstedamer. Bidrag til bøger om Aage Haugland, Jesper Skibby og Kontra-Kvartetten. Har skrevet Lidt hippie er man vel altid, børnebogen Supermouse og fejlfinderne, Prins Henrik 1934-2018 og Kongefamilien i tre generationer.
