Efter års kampe med sygdom og drillerier lykkes det Adolph at be-stå sin eksamen på Herlufsholm. Året er 1877 og han er fuld af gå-påmod og klarer både et teologstudium i København og en masse frivilligt arbejde for hjemløse og fattige i den hastigt voksende stor-by. Han presser sig selv til det yderste og da han igen bliver ramt på helbredet, hjælper en ven ham til en stilling i Vestjylland. Her er hans virketrang så stor, at man stadigt i dag taler om en ånd, der lever videre på Nørre Nissum Seminarium.

Bogen starter med Adolphs fødsel (1856) i en lille sydsjællandsk landsby, hvor ritualer og overtro fylder, han er rig på ideer og påhit, som forældrene har svært ved at følge, men han er let at begejstre og let at holde af. Allerede fra barndommen er vi vidner til hans smittende humør, men også hans kampe for at høre til. Vi følger hans livtag med kærligheden og de erotiske drifter, der ikke lader sig undertrykke.

Vi får et indblik i København i en anden tid og kommer tæt på Adolph gennem hans breve og ligefremme bønner til Gud, hans dagdrømme om den eneste ene og hans hede nattedrømme om de unge enkefruer, der bor i en nabolejlighed på Gammel Kongevej.