Anden person entalaf Daniel Dencik

I ordkrig mod den gode, svenske vilje

Daniel Dencik slipper ikke alene godt fra at forvandle sin egen smertelige erfaring med de sociale myndigheder i Sverige til en roman, 'han gør det mesterligt.' Anmelderen græd under læsningen og ved ikke, om synet på 'Sverige nogensinde bliver det samme igen efter denne uafrystelige bog.' Sjældent – hvis nogensinde - er den moderne velfærdsstats uhyggelige bagside blevet beskrevet så lakonisk og alligevel gribende, og denne bog om en fars kamp for at undslippe et velmenende bureaukratis kløer må blive 'en af årets største læseoplevelser.' [Kort referat]

Denne roman burde ikke eksistere

Forfatter Daniel Dencik har ikke set sine børn i to år og det er dette savn der er drivkraften bag denne mere end glimrende roman. Hovedpersonen Alexander er skilsmissefar til et par seksårige tvillinger og en dag har han pludselig ikke længere lov til at se dem længere. 'Det svenske system lukker sig om dem og moren, og herefter følger en sag af kafkaske dimensioner'. 'Anden person ental' er både en velskrevet og vedkommende roman om savn, afmagt og sorg og et 'debatoplæg der retter en skarp kritik mod Sverige og det svenske system' og kan læses som begge dele. [Kort referat]

Sorgen har altid et jeg og et du

Når ens modstander intet ansigt har, men blot består af en bunke paragraffer, er afmagten total. Det mareridt møder rejsebureau-manden Alexander, da hans fraskilte kone pludselig en dag beskylder ham for at være voldelig overfor deres to børn. Historien bygger på forfatterens egne erfaringer med de svenske myndigheder og er på den måde 'dybt anfægtende, sort og sørgelig.' Og bestemt ikke blot som et partsindlæg i en kompliceret personsag – bogen er en helstøbt og overraskende varm roman med nuancerede personer og rørende scener. [Kort referat]

Det virkeligt onde

Det er tydeligt, at det har været livsnødvendigt for Daniel Dencik at skrive denne selvbiografiske roman om sin egen/en mands umulige kamp for at genvinde retten til at se sine børn. Og følelsen af nødvendighed er en af romanens store styrker. Nogle steder truer banaliteten og det er ikke klædeligt, at forfatteren lader sin hovedperson/sig selv solidarisere med terroristen Breiviks systemmodstand. Men 'Daniel Dencik skriver klart. Nogle gange lysende. Når han er bedst, er han det med en enkel skønhed, der bevæger midt i alt det bevægende.' [Kort referat]

At gøre det rigtige, men forkert

De svenske myndigheders sagsbehandling foregår helt efter bogen i 'Daniel Denciks rædselsberetning om en far der afskæres fra sine børn' og det er det mest uhyggelige – at det i korrekthedens og bureaukratiets hellige navn lader sig gøre at volde så megen smerte. Bogen gør et voldsomt indtryk, både som vidnesbyrd og som litteratur. [Kort referat]

Sådan ødelægger man en far

Daniel Denciks selvbiografiske roman om en mand, der nægtes samkvem med sine egne børn er en 'engageret og partisk' horror-historie fra det moderne Sverige. I sagens natur får vi kun Denciks syn på sagen, men hvis han er bare nogenlunde loyal i sin skildring af sin kafkaske kamp mod det svenske socialsystem, er det i sandhed skræmmende. [Kort referat]

En skilsmissefars sammenbrud

Daniel Denciks roman om en far, der pludselig mister retten til at se sine to tvillinger 'sætter sit aftryk som et sår, der ikke vil hele.' Forfatteren skriver overbevisende om det svenske socialsystems kafkaske bureaukrati , men anmelderen kunne godt have undværet de dele, der handler om Sveriges generelle mandeundertrykkelse. [Kort referat]