skal i denne sammenhæng bidrage til at mindske barrierer for adgang til uddannelse for de voksne der har reale kompetencer, men ikke de formelle kompetencer der kræves for at blive optaget på en uddannelse. Desuden kan anerkendelse af realkompetencer gøre det muligt for personer at få papir på deres kompetencer uden at gennemgå uddannelse og undervisning hvis de allerede har de kompetencer som uddannelsen sigter mod at give. Endelig vil anerkendelse af realkompetencer kunne bruges som dokumentation på arbejdsmarkedet i forbindelse med jobsøgning m.m.

I de andre nordiske lande har man mange års erfaring med formel anerkendelse af realkompetencer, og samtidig er der stor forskel på de systemer landene har opbygget. En afdækning af hvordan de andre lande har grebet arbejdet med vurdering og anerkendelse af realkompetencer an, vil derfor kunne tjene som inspiration for den videre udvikling af feltet i Danmark.

Noget af det første man støder på i en undersøgelse af praksis for realkompetencevurderinger, er den uensartede terminologi der anvendes. Vi har valgt at bruge begrebet realkompetencevurdering (RKV), som kendes fra den danske lovgivning, vel vidende at andre begreber kunne give lige så god mening, fx ARK for anerkendelse af realkompetencer (Nordiskt Nättverk för Vuxnas Lärande, NVL 2009) eller validering som de bruger i Sverige (Valideringsdelegationen 2008). Det afgørende i den forbindelse er at vi taler om processer der omfatter både vurdering og anerkendelse af reale kompetencer, det vil sige de kompetencer personer reelt besidder, uanset hvor og hvordan de har erhvervet dem.

Udgivelsesdatoen vedrører den elektroniske udgave. Papirudgaven trykkes efterfølgende.