Anerkendelse er i dag et centralt begreb på en række forskellige områder, og særligt inden for ledelsesfeltet vinder anerkendende ledelse frem som den foretrukne ledelsesmetode. Samtidig står det klart, at begrebet anerkendelse benyttes i flæng om mange forskellige former for holdninger og adfærd, hvilket betyder, at begrebet fremstår udefineret og diffust.

Forfatteren undersøger begrebet anerkendelse i krydsfeltet mellem psykologi, sociologi og ledelse. Forskellige teoretiske retninger bringes i spil. Udgangspunktet er en grundlæggende antagelse om, at anerkendelse nødvendigvis må forstås både som en relationel praksis og som en indre psykologisk tilstand. Dertil kommer en række moralske betragtninger om anerkendelse som en almenmenneskelig ret og pligt.

Det postmodernes opbrud med tidligere tiders autoriteter, gennemslaget af informationsteknologi og ikke mindst overskridende nye måder at indgå i menneskelige relationer på, sætter anerkendelse centralt for individets selvforståelse og for den måde ledere og medarbejdere kan interagere på.

Bogen henvender sig til ledere, konsulenter og studerende inden for ledelse og organsiationspsykologi.