rundt på nettet på måder, som ingen andre kan. Vævere er meget værdifulde, både for myndighederne og for kriminelle organisationer. Men hvad har det med Tau at gøre? Og hvad er det for nogle anfald, han er begyndt at få. Alt det ser den mystiske Ochi ud til at vide meget mere om, men hvem er han, og vil han hjælpe Tau? Uddrag: Så var det rigtigt – der var en mystisk mand, der fulgte efter Tau. Tau dukkede sig lynhurtigt og krøb sammen bag en lav mur. Dagen før havde Zaren – en af kvarterets net-junkier – spurgt, om Tau godt vidste, at der var en mand, der fulgte efter ham. Tau havde leet. Zaren var der ingen, der tog alvorligt. Han var fortabt. Helt opslugt i en eller anden fantastisk online-verden, han selv havde skabt. Men nu vidste Tau, at Zaren havde haft ret, for han havde lige set manden. En sort skygge i en døråbning. Tau strakte hals, kiggede over muren og holdt vejret, da det gik op for ham, at manden ikke var der længere. Hvor var han så? Tau kiggede sig desperat omkring. Der var kun én ting at gøre. Han tjekkede sin PIMO – et armbånd som sad om hans venstre håndled, og som var én stor skærm. Alle indbyggere i Newropa bar sådan et. Det var deres forbindelse til nettet. Tau strøg højre pegefinger over armbåndet, og en række ikoner dukkede frem. Han tappede let på et ikon af en drone og gav sig til at vente. Og tænke. Tænke over, hvem manden var, og hvad han var ude på. Havde det mon noget at gøre med de film, som Tau og hans venner havde set på nettet, eller nogle af de spil som Jarmo havde skaffet dem adgang til uden at betale? Men det gjorde alle jo. Nej, det måtte være noget andet. Men hvad?