øvrige højere myndigheder er aldrig tidligere afsløret i at deltage i samordnet kriminalitet.

I bogen Anmeldelse til offentligheden er der nu fremlagt klare beviser for at også landets øverste vogtere af loven har fundet sammen om at afvise en solidt underbygget politianmeldelse, der belaster deres juridiske kolleger og selve retssystemet.

Hvorvidt bogens beskyldninger er korrekte, behøver læseren ikke tage stilling til nu. I præcise og udførlige beskrivelser gøres der rede for dette spørgsmål.

Den juridiske elites samordning af klageafvisningerne har været muligt bl.a. fordi Pressen ikke har ønsket at gå ind i sagen og Præsidenten for Højesteret ikke har myndighed til at skride ind over for højesteretsdommeres kriminalitet.

Desuden hævder Justitsministeriets jurister, at de ikke har resurser til at tage sig af sager indbragt af almindelige borgere.

Medlemmerne af Folketingets Retsudvalg er orienteret om sagen, men har tilsyneladende ikke kompetance til at kræve landets love overholdt.

Der er dog også oplivende momenter i bogen Anmeldelse til offentligheden i det ellers så sørgelige hændelsesforløb, f.eks. statsadvokatens farceagtige begrundelser for at godkende politiets afvisning.