Når politiet indsætter en agent i en kriminel gruppering eller organisation, vil agenten gøre det stik modsatte. Agenten kan deltage i de strafbare lovovertrædelser, og agenten vil dermed ikke forebygge strafbare forhold. Samtidig er brugen af agenter i sagens natur omgærdet af en betydelig grad af hemmelighedskræmmeri, ligesom efterforskningsskridtet kraver ganske betydelige økonomiske og organisatoriske ressourcer hos den enhed i politiet, der måtte stå for agentens indsættelse. Endelig fordrer brugen af agenter, at der tages livtag med andre grundlæggende retsprincipper. Hensynet til agenten og muligvis agentens familie, mulighederne for at indsatte agenten i andre sager og hemmeligholdelse af politiets arbejdsmetoder skaber et naturligt behov for, at agenten enten må vidne under anonymitet eller slet ikke afgive vidneforklaring i forbindelse med hovedforhandlingen.

Denne fremstilling redegør for bestemmelsernes anvendelse. Redegøre  lsen tager sit udgangspunkt i forarbejderne til bestemmelserne. Forarbejderne indtager en – mere end sædvanligt – central plads i fortolkningen af bestemmelserne, idet der i forarbejderne er opstillet en rakke forudsætninger og begrænsninger for bestemmelsernes anvendelse.  

Henning Fuglsang Sørensen er dommer ved Retten i Odense og lektor på Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Forfatteren har publiceret et betydeligt antal bøger og artikler om straffeproces, menneskeret og EU-ret.