Der argumenters for, at vi ikke er ontologisk forpligtede af vor sprogbrug. Det udredes, hvordan det ikke har nogen mening at tale om, at et udsagn har en bestemt sproglig mening, som vi kan nærme os. Andres udsagn kan ikke være beskrivelser af endnu ikke udtrykte, men foreliggende tanker. Det tilsvarende gælder endog for vore egne tanker. W.V.O. Quines oversættelsesbetragtninger i hans værk Word and Object inddrages indledningsvist. I artiklen “The Ontological Status of Theoretical Entities” argumenterer Grover Maxwells ved brug af analogi for den bogstavelige eksistens af såkaldte ikke observerbare entiteter. Argumentet illustrerer det fejlagtige i den udvidede brug af princippet om slutning til bedste forklaring. Ifølge endnu et argument kan der ikke drages en skarp grænse mellem, hvad der er observerbart, og hvad der ikke er det. Herimod kan der argumenteres, at det, vi forholder os til, i alle tilfælde er vore sanseindtryk. Det udredes, at det hverken kan bruges i et argument mod anti-introduktionismen, at andre mennesker kan mangle en sanseevne, eller at andre væsener kan tænkes at have flere sanseevner, end mennesket almindeligvis har.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Anti-introduktionisme Nr. 3' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.437 andre anmeldelser af bøger.
