Anti-introduktionisme Nr. 7. Religion, ismer og ansvar. Viljen til argumentation.af Ove Møbjerg Kristensen

Argumentationen for et fremført uomgængeligt grundlag for en etik genovervejes, og supplerende uddybelser af sagens kerne fremføres.
De to mest basale præsupponeringer, der kan tænkes, præsenteres. Disse forekommer i alle udsagn. De illustreres med eksempler på fejlagtige præsupponeringer.
Begrebet ignosticisme synes at sammenfatte den semantiske kritik af religiøse udtryks manglende ordmening. Der er dog en afgørende forskel på den nævnte kritik og dette begrebs substans. Denne udredes.
Der ses på de ofte hørte undskyldninger af og anklager imod religioner i forbindelse med personers religiøst relaterede kritisable adfærd, idet religionerne bliver kaldt henholdsvis rene og skyldige. Først behandles det tilsvarende problem, hvad angår de politiske ismer, da disse har et semantisk meningsfuldt indhold, der kan diskuteres.
En mere alvorlig kritik af religionens antagelser er, at når man tilslutter sig en hvilken som helst religion, accepterer man ikke blot denne religions grundlag, men også grundlaget for alle mulige vanvidsreligioner - accepten af semantisk meningsløse tegnfølger - uden dog nødvendigvis at acceptere disse religioner - for denne accept er de fælles om.