– De skiderikker skyder på os, det finder jeg mig ikke i, skreg Pat. Han havde siddet og gnasket på en cigar uden at tage cellofanomslaget af, nu spyttede han den ud på gulvet og fiskede en ny frem, flåede omslaget af og fik ild.   – Nu skal de få lidt flyvning at se. Hold på morgenmaden, gutter, nu bliver det uroligt. Han foretog en krap drejning. Så begyndte han at dykke, Bob, der sad i anden pilotens sæde, troede, han var blevet vanvittig. Højdemåleren viste nul, og Bob kunne se jorden rase væk 50 meter under sig, og Pat dykkede stadig. De soldater, der før havde kastet sig ned, men nu var kommet på højkant, så med forfærdelse, hvordan det store fragtfly kom farende lige imod dem som en dæmon fra helvede med de store flammende landingsprojektører tændt, de smed sig ned igen med en hurtighed og præcision, der var professionelle soldater værdige, så så og hørte de Daisy Mae tordne hen over dem og følte suset fra propellerne.