Dvořák er på mange måder en ener i musikhistorien. Hvor de tre wienerklassikere, Haydn, Mozart og Beethoven, var veluddannede, fik Dvořák kun en meget lemfældig undervisning, men trods mangelfuld uddannelse står han alligevel i dag som en håndværksmæssig usædvanligt dygtig komponist. Ganske vist var han ret længe om at finde sin personlige stil, men det lykkedes til perfektion, og man skal lede længe for at finde en komponist med en mere overlegen orkesterbehandling end Dvořák. Dvořák var ikke på noget område en lærd personlighed. Alligevel må han have været højt begavet. Han blev en trofast ægtemand og elskede sin hustru og sine børn, familien var nok dét, der betød mest for ham. Han betragtede sig selv som en simpel tjekkisk spillemand. Dvořák var således på mange måder en usædvanlig personlighed, en genial komponist – det er ikke for meget sagt – og en beskeden, tilbageholdende person, som ikke følte sig hjemme i det bedre selskab, og aldrig udstrålede nogen stolthed over sin enestående position i tidens internaitonale musikliv. Kom tættere på komponisten og værkerne i Mogens Wenzel Andreasens levende, begejstrede og kyndige selskab!