filosofi, der bliver til via selve anvendelsen? Og hvordan gør man i så fald det? Lige meget hvordan man svarer på disse spørgsmål, er store dele af den anvendte filosofi i hvert fald i dialog med konkrete sektorer i vores fælles virkelighed, fx undervisnings-, arbejdsmarkeds- eller sundhedssektoren. Derved har den anvendte filosofi også visse lighedstræk med videnskaberne, som ligeledes opererer inden for de samme empiriske felter – så hvordan kan man nærmere forstå forholdet mellem den anvendte filosofi og videnskaberne? Det er disse og andre beslægtede spørgsmål, der undersøges og diskuteres i dette nummer af Anvendt Filosofis bogserie, hvor bidragene spænder fra metodeanvisende tekster til principielle spørgsmål om den anvendte filosofis specifikke karakter.