Den arabiske verden er på vej mod social nedsmeltning eller politisk reform.

De gamle regimer, der har siddet ved magten i ti-tyve-tredive år, bærer ansvaret for social krise, for uro og retsløshed og for en håbløs undertrykkelse.

Paladsets herskere bruger islam og arabiske traditioner som politisk figenblad for deres egen kontrol. Men ufrihed, censur og tortur i Arabien er ikke bestemt af islam - det er diktaturets værk.

Arabere har aldrig bedt om diktatur - de er aldrig blevet spurgt.

Magthaverne presses i dag fra alle sider. Medier kræver frihed. De unge kræver velfærd. Kvinder vil befries for diskrimination. Også præsteskabet vil slippes fri.

Men indtægterne kan ikke følge med en eksplosiv befolkningstilvækst. I dag tæller de arabiske samfund 270 millioner. I løbet af 13-14 år vil der være 375 millioner.

Og nye konflikter og politisk turbulens truer drømmen om stabilitet, som i årtier har fået Vesten til at støtte diktatorerne frem for Arabiens undertrykte samfund.

Diktatorerne er nødt til at vælge. De kan fortsætte undertrykkelsen, indtil de bliver vraget og smidt i historiens skraldespand. Eller de kan imødekomme kravet om politisk frihed.

Palads eller parlament?

Anders Jerichow giver et politisk tværsnit af den arabiske verden, hvor de gamle diktaturer nu overalt åbner for rådgivende forsamlinger og lover fine parlamenter. Men ingen hersker har endnu vovet at give de arabiske 'folketing' det sidste ord.

Anders Jerichow, journalist, tidligere udenlandsredaktør for Weekendavisen og Politiken og chefredaktør på Aktuelt.