Morten Stræde fik sit gennembrud i 1980´erne, hvor det abstrakte formsprog var karakteristisk for den tids billedhuggere, der ligesom deres samtidige vilde malere inddrog elementer fra litteratur, semiotik og filosofi i deres kunst.Strædes skulpturer – der gennem de seneste 10-15 år fundet prominent plads i det offentlige rum – tilbyder mange muligheder for forståelse og fortolkning, og har den tyngde der er nødvendig, når et værk skal kunne blive stående år efter år og vedblive at kaste noget fra sig. Papirmediet er anderledes let og umiddelbart, og den samlede udgivelse af Strædes tegninger og papirarbejder viser en kunstner, der også kan være legende og flygtig i sin omgang med stoffet.Bogen indledes af kunsthistorikeren Jacob Wamberg, som grundigt indplacerer kunstnerens arbejder på papir i forhold til hans øvrige produktion.Jacob Warmberg skriver i indledningen: ”Morten Strædes blik er umiskendeligt romantisk – og det i særligt maskulin aftapning. Hans tegninger trætter os ikke med hverdagens fortrædeligheder, det sociales banalitet, kønnenes kamp, politikkens skærmydsler eller kroppens forfald. Snarere møder vi de klargjorte ekstremer: teknologiens og naturens vidundere, byen og husene som idé eller drøm, aggressionen som våben og krig”.Bogen er desuden forsynet med Morten Strædes egne refleksioner over tilblivelsen af de enkelte serier af arbejde. Refleksioner, der både vidner om hvor inspirationen eller anslaget til de enkelte serier har sine rødder, og om hvad der opstår undervejs i processen og forandrer værkerne, mens han arbejder med dem.