for at bruge den som et virtuelt udstillingsrum. Bogens første 96 sider er eet langt tekstløst forløb af billeder. Kunstneren har, af sin omfattende og mangesidige produktion, sammenføjet værker der normalt ikke kunne arbejde sammen i et traditionelt udstillingsrum på grund af værkernes store variation i medie og størrelse.

Ingen hensyn er taget til kronologi, medie eller genre. Dokumentationsfotografler, rejsefotografler, fundne fotografier, tegninger og malerier står side om side - som billeder. Herved opstår der en intern logik, en dialog mellem de viste billeder, der helt svarer til den interne logik der præger hvert enkelt af von Platens værker. Side for side bliver læseren derved indført i såvel emnekreds som kunstnerisk metode bag en sjældent helstøbt kunstnerisk praksis.

Til dette indtryk bidrager i høj grad den tekst som litteraturhistoriker Lillian Munk Rösing har skrevet til bogen. Den står frem som et selvstændigt kondenseret billede, i dialog med von Platens. Med udgangspunkt i en omskrivning, myten om Orfeus og Eurydike, peger hun på et paradoks i netop den kunstneriske metode som von Platen arbejder ud fra - den dobbelte intention at både skjule og fremstille på samme tid.

En koncis og kronologisk indføring i von Platens arbejder afslutter bogen. Det er kunsthistorikeren Anne Ring Petersens bidrag til helheden at sætte kunstnerskabet ind i sin kontekst og at indkredse den poetik, der er baggrunden for Cai Ulrich von Platens billeder.

Cai Ulrich von Platen er uddannet på Kunstakademiet i midten af 70-erne, og har siden udover sin egen individuelle produktion markeret sig som central skikkelse i dansk kunstliv, især for sin in