i maj 1898; det blev en eklatant fiasko. Stykket var en bedre skæbne værd, og det fik nogen oprejsning, da det i sæsonen 1925-26 spilledes på Arbejdenes Teater. Skuespillet kræver en lyrisk begavet kunstnerinde som fabrikspigen Jenny. Denne pige dræber fabriksherren, som har forført hende og forrådt arbejdernes sag; hun tager derefter sit eget liv. Digteren anskuede hende som heltinden i en græsk tragedie, ubøjelig og ubønhørlig; man kan tænke på Euripides' Medea og Fædra. Nederlaget var ved at tage modet fra Sophus Claussen i nogle år; det var for ham, i resten af hans digterliv, en gåde og en pine, at han ikke blev opfattet som en folkelig forfatter. Han ville være på een gang lyriker for de mange og får de få, Verlaine og Mallarmé. (Dansk Litteraturhistorie, Politiken 1977)