Konflikter om hvem, der skal arbejde, hvordan og til hvilke formål, der skal arbejde, grænsen mellem arbejde og ikke-arbejde eller fritid, og i det hele taget, hvad der skal gælde som arbejde, har udviklet sig gennem disse mange forhandlinger om arbejdsbegrebet.

Interessen for arbejdets idéhistorie har de seneste år oplevet en fremgang, hvilket blandt andet afspejlet i de mange nye interessante publikationer inden for forskningsområdet, der er udkommet. Som forskningsfelt spænder arbejdets historie yderst bredt, idet forskellige traditioner inden for intellektuel-, kultur- og socialhistorie krydser spor i dette begreb. Med dette nummer ønsker vi fra et idéhistorisk perspektiv at bidrage til introduktionen af dette forskningsfelt i en dansk kontekst.

De seneste års diskussioner om automatisering, robotter, ændringer på arbejdsmarkedet og økonomiske forandringer har også sat spørgsmålet om arbejdets mening og fremtid på dagsordenen i den offentlige debat. Med dette nummer af Slagmark ønsker vi at historisere forestillinger, begreber og ideer om arbejde og arbejdere. Historiseringen af arbejde er afgørende for at forstå dette grundvilkår i den menneskelige tilværelse og kan derfor også bidrage til diskussioner om arbejdets status i dag. Arbejdets fremtid er således også et idéhistorisk spørgsmål.