jævnbyrdig med, men forskellig fra den dominerende konfrontationsmodernisme anført af kritikeren Torben Brostrøm. Forfattere som Peter Seeberg, Poul Vad, Per Højholt, Jens Smærup Sørensen, Henrik Bjelke og Peer Hultberg har hver især eksperimenteret med romanens form og samlet
set udvidet genren.
 
Arenas forfattere udgjorde ikke en generation, men et selvbevidst interessefællesskab, der positionerede sig i forhold til det københavnske parnas og afsøgte nye udtryksformer i dialog med Samuel Becketts franske romaner. Denne position i dansk litteratur med socialt samlingspunkt i Arena og æstetisk sigtepunkt i europæisk prosamodernisme er litteraturhistorisk underbelyst, hvis ikke ligefrem overset.
 
I dag repræsenterer Arena-modernismen en afgørende fornyelse af dansk romanprosa efter Anden Verdenskrig.