adfærd, der endte med at give hende selv et spark i røven? Var det de mange mærkelige sager om Desperaternes kulturordfører Jon Stephensen, der tilsyneladende havde forfalsket en underskrift, men ikke ville skrive under på, at han havde opført sig krænkende over for en ung pige, der var medlem af partiet? Var det virakken om mordet på Irma, der næsten skabte større opstandelse end massemordet på mink? Var det afskaffelsen af store bededag, der hensatte store dele af befolkningen i nogenlunde samme tilstand, som hvis de havde fået at vide, at dommedag var nær? Var det den nye brede regering hen over en midte, som kunne være svær at få øje på? Eller var det Mette Frederiksens evige afvisning af, at hun var kandidat til posten som generalsekretær for NATO?
Eller var det et af de utallige andre emner, der tages under kærlig behandling af håndtegner Roald Als og ATS-redaktørerne Ole Rasmussen og Gorm Vølver i Danmarks bedste satiresamling Året der gak 2023?

Det bedste er vel egentlig at købe den og afgøre det selv.