Hus (1929) og om nye måder at leve og arbejde på. Den slutter to generationer senere med bygningsværker i Danmark, Tyskland og England, hvor bygningen, beplantningerne, møblerne og belysningerne tilsammen skaber en fornemmelse af helhed og sammenhæng, som sjældent ses i verden i dag.

Arne Jacobsen er en af de få, der har indskrevet sig i både design- og arkitekturhistorien. Men selv om hans frembringelser på begge arbejdsområder er udtryk for de samme ideer, er vejene til dem vidt forskellige.

Arne Jacobsens bygninger er tegnet igennem til mindste detalje, som det er dokumenteret gennem de tusinder af tegninger, som findes i Kunstakademiets samlinger.

Af hans industrielle designs findes stort set kun de tegninger, producenterne selv udførte, efter at udviklingsarbejdet - som altid fandt sted i et tæt samarbejde med modelmagere, håndværkere og teknikere - var afsluttet. Udgangspunktet var her i bedste fald en hastig skitse, udført på et lille bitte stykke papir. Den kreative dialog fandt ikke sted på papiret, men på værkstedet og i tre dimensioner.

Bogen giver et billede af begge processer. Det sker gennem samtaler med industrifolk, teknikere, samt med arkitekter og designere, som arbejdede på Arne Jacobsens tegnestue.

Tilsammen giver disse samtaler et indblik i, hvor idÚerne kom fra, hvordan de blev ført igennem, og hvordan de bedste af dem lever videre hos dem, der var med til at skabe dem.