Denne bog handler om, hvordan jeg opfattede min barndom i min familie. Jeg fortæller om mine oplevelser i skolen og de voksne autoriteter, og om min almindelige opførsel på gaden. Måske var jeg en skarnsunge, en ballademager og en skidt knægt, jeg ved det ikke helt selv. Men jeg kan fortælle min historie, sådan som jeg husker den, fra jeg var tre år gammel og havde mine første bevidste erindringer, frem til jeg var 16 år og flyttede hjemmefra på godt og ondt. Du kan også se bogen som en fortælling om 50´erne og 60´erne, set gennem et barns øjne, et barn der voksede op i bunden af samfundet.
Det var en tid, hvor det var normalt og lovligt at slå børn, hvor børn skulle tugtes. Tørre tæsk var på dagsordenen næsten overalt i børnefamilierne, i skolerne og hvor børn ellers skulle `opdrages´. I min familie skulle vi kæmpe med min stadig stærkere alkoholiserede far, og vi var udsat for stadig grovere vold, især fysisk, men også psykisk. Og kun få gjorde noget for at hjælpe os. Holdningen fra kommunen og vores lærere, gjorde kun ondt værre. Børn som os er nok blevet alvorligt skadede af sådanne forhold.
Det er nu forbudt at slå børn i hjemmene, men der er endnu familier, hvor børn bliver udsat for vold. Jeg håber at min bog vil medvirke til, at der ikke vil være så mange dårligt fungerende børn i hjemmene i fremtidens Danmark.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Arrene fra barndommen' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.437 andre anmeldelser af bøger.
