menneskeliv blev tabt, og Tyskland blev delt i to. ”Et brud med fortiden” kaldte tyskerne den nære nazifortid, før de satte opgøret på pause. Østtyskland baserede derefter sin version af krigshistorien på myten om den antifascistiske modstandskamp, mens Vesttyskland baserede deres på forestillingen om en uvidende befolkning forført af Hitler og SS.

Krigsforbrydelserne, holocaust og jødeforfølgelserne blev imidlertid stadig vanskeligere at fornægte, og gradvist øgedes også viljen til at tage et kritisk opgør med fortiden.

På baggrund af grundig forskning og gennem interviews med en række tidsvidner beskriver Anette H. Storeide Tysklands lange, smertefulde og helt nødvendige opgør med naziregimet i de 65 år, der er gået siden krigens afslutning.