pludselig ændrer personlighed og bliver helt utilregnelig. Dagbogsformen er velvalgt, fordi den bringer læseren tæt ind på livet af Wes. Sproget er meget hverdagsagtigt med ungdommelig slang og et lidt frit forhold til grammatik og stavning. Det tunge tema mildnes af humoristiske passager. Det lille, snæversynede samfund, hvor handlingen udspilles, er præget af en noget uforsonlig religiøsitet, der vil forekomme danske unge fremmed. Bogens styrke er det udmærkede billede, den giver af familien og dens besvær med at forstå, hvad der egentlig er galt. Mest overbevisende er det psykologiske portræt af Wes. Han modnes undervejs ved at skrive sig gennem sine følelsesmæssige problemer frem til en større forståelse for sin syge storebror, samtidig med at han holder fast ved erindringen om det menneske, storebroderen engang var.

Jytte Kjær Schou
© IBC