Kultur og kulturmøder er centrale begreber i historiefagets Fælles Mål. Men hvad er kultur, og hvordan bør den indgå i undervisningen? Mono-, multi- og interkulturelle undervisningsformer tager på hver sin måde højde for de forskellige kulturer, der er i spil i skolen. Men de risikerer alle at reproducere kulturelle forskelle frem for at understøtte et dynamisk kulturbegreb, der modsvarer den globaliserede verden, eleverne skal dannes til i dag.

En praksisorienteret interkulturel undervisning kan gøre eleverne i stand til at forhandle kultur og overkomme forskelle. Forfatterne viser i denne bog hvordan. De har fokus på, at det ikke er kulturer, der mødes, men mennesker. Mennesker gør kultur med hinanden. Og de argumenterer for et nyt dannelsesideal: Det bevidst intersubjektive, refleksive og dialogiske menneske. Hermed tegnes konturerne til en ny historiedidaktik, der i øvrigt giver væsentlige input til didaktikken i almindelighed.

Udkommer i DidaktikSerien.