og sin bevægen sig ind i jødedommen beskriver forfatteren otte ”levevejledninger”, der er uddraget af jødisk tradition, jødisk religion og jødisk tænkning, og som hun mener, at vi alle bør kunne lære af. Det drejer sig for eksempel om et personligt ansvar for at bidrage til verdens forbedring, om kvindens plads i samfundet, og om den personlige partner som en modpartner. Undervejs refereres der til jødiske religiøse tænkere som Maimonides og Martin Buber og til jødiske filosoffer som Walter Benjamin, Émmanuel Levinas og Hannah Arendt.