opfattes som havende en bestemt og entydig retning. Begge sider har problemer, den ene med indholdet og den anden med forståelse af uddannelse som noget, der finder sted i en plural og postmoderne kontekst.

Bogen indeholder en præsentation og en kritisk analyse af en række nyere læringsteorier inden for den pædagogiske psykologi og den pædagogiske filosofi. Først diskuteres læringsopfattelser med udspring i teoretikere som Lev Vygotsky, Jean Piaget, Ernst von Glasersfeld, Mikhail Bakthin, Donald Schön, Jean Lave og Etienne Wenger og Knud Illeris. Dernæst diskuteres læringsbegrebet hos Ludwig Wittgenstein, Jean-Francois Lyotard og Kenneth Gergen. Endelig formuleres, med Hannah Arendt og John Dewey som afsæt, en ny forståelse af læring, hvor både et pluralt indhold og læreprocessen er tematiseret på samme tid.Resultatet er en læringsforståelse, der inkluderer begreber som refleksion, konstruktion og postmodernitet samt tradition og kanon i et og samme perspektiv.

En konservativ og postmoderne læringsforståelse.