Anne-Marie Finch Iversen brød tavsheden og fortæller her åbent og bevægende om, hvordan hun som teenager oplevede morens sygdom, og hvordan hun senere måtte sige farvel til moren. Samtidig var hun ved at give slip på barndommens trygge tilværelse for at træde ind i de voksnes verden, men sorgen og frustrationen over morens sygdom og død og angsten for at tage dette skridt uden sin mor låste Anne-Marie fast. Hvordan rejser man videre ud i livet uden en mor?

Bogen er både et redskab til de voksne, der er i kontakt med unge, der har mistet, og en hjælp til den unge selv, der mangler en jævnaldrende at spejle sig i.