Denne bog er en hudløs, rørende, lærerig og inspirerende erindringsbog om en ung kvindes overlevelse. En borgerkrig, ingen kan forstå – hun fortæller sin hudløse historie og må bære byrden resten af livet. En stemme fra eksilet. En fortælling om håb, tab og styrke midt i livets mest udfordrende øjeblikke.     

Sidst på eftermiddagen den 31. december var min mor og jeg alene i huset. Mine brødre og Diina var allerede taget af sted for at fejre med deres venner. Pludselig hørtes der et langt brag og derefter eksplosioner udenfor. Min mor og jeg skyndte os hen til et vindue for at kigge ud.    

”Du skal ikke nogen steder,” sagde min mor med en bekymret mine. ”Det er ikke sikkert.”    

”Hvorfor ikke?” sagde jeg med et surt ansigt. ”Det er bare fyrværkeri.”    

Min mor var ikke overbevist, så jeg ringede til Sara for at høre, om hun vidste, hvad der foregik.    

”Ja, jeg hørte eksplosionerne, men jeg ved ikke, hvad det var,” sagde hun.    

På trods af eksplosionerne blev Sara og jeg enige om at fortsætte med vores nytårsaftensplaner. Vi skulle mødes foran et teater i den nordlige del af Mogadishu, hvor Halima Magool, en populær somalisk sanger, gav koncert. Efter koncerten skulle vi mødes med en anden af mine veninder og spise middag, og så ville vi tage et sted hen for at drikke Coca-Cola og se folk fejre det nye år. Jeg trak min nye blå kjole på, satte Diinas guldkæde om halsen og afsluttede min makeup.