I bogens syv samtaler udfolder Olafur Eliasson sine tanker om kunst, natur, politik, beskuerens rolle, arkitektur samt hans forhold til norden og Danmark. Han diskuterer bl.a. kunstens politiske og etiske potentiale, foruden forholdet mellem kunstnerisk integritet og den kommercielle side af kunsten. Også muligheden for at gøre rede for selve kunstoplevelsen optager ham, som forholdet mellem kunstværk og beskueren. Han undersøger kroppens rolle i perceptionen af værket, balance- og orienteringsevnens betydning samt væsentlige faktorer som erindring, forventning og sansning. Særligt fremtrædende er Eliassons arbejde med rum og tid.
Olafur Eliasson har - udover med sin udøvende kunst - fornylig skabt debat i den danske kunstverden, da han forlod kunstrådets fagudvalg for billedkunst i protest mod en bevilling til et kunstprojekt. Hans betragtninger over de danske kunstinstitutioners ansvar og rolle i samfundet uddybes også i flere af samtalerne.