families idylliske helvede".
Historien er nærmest filmisk i sin fortælleform, små impressionistiske snapshots af en families kaotiske hverdag som formår at trænge ned under overfladen, til sjælens dybeste lag. Man møder en far som ikke formår at holde på et arbejde og som i sin fraværende tilstedeværelse kommer hjem med det forkerte barn fra børnehaven. Og en mor som prøver at holde på facaden og samle stumperne. Mor står for orden og retfærdighed, mens far repræsenterer legen og friheden. Men ingen af forældrene magter i virkeligheden at tage ansvaret for børnene.
Bogens omdrejningpunkt er Lydia, en selvstændig og sårbar pige som har talent for fodbold og atletik. Romanen beskriver hendes opvækst fra hun er helt lille til hun kommer i puberteten og hendes oplevelse af omverden, hendes fortvivlelse og håb, hendes ensomhed og stærke følelsesliv. Den kryptiske titel hentyder måske til livets øksehug, om det er muligt at slippe levende - ikke fra døden - men fra den daglige død, fra de daglige øksehug som falder som dug. I den sammenhæng kan selv et middagsmåltid blive skæbnesvangert, og her er vi ved bogens styrke: at de små hændelser får karakter af noget eksistentielt.
At smyge forbi en økse er skrevet af en forfatter med et originalt talent. I en impressionistisk stil der er blevet sammenlignet med Hamsuns Sult fortæller Beate Grimsrud en historie som ikke kan undgå at berøre en dybt.

Beate Grimsrud blev født i Norge i 1963, men har boet og arbejdet i Sverige siden 1984. Hun debuterede i 1989 på svensk med novellesamlingen Det fins grenser for hva jeg ikke forstår og i 1993 kom romanen Continental Heaven. Sideløbende har hun arbejdet med teater, fjernsyn og film. Hendes gennembrudsroman At smyge forbi en økse kom på norsk i 1998 og året efter på svensk. Fra svensk side blev romanen sidste år indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og i den anledning skrev May Schack i en oversigtsartikel i Politiken:
"Det, der virkelig gør denne roman til noget særligt, er at den er skrevet så rystende konkret. Hele familien aflæses med en barnlig konkret logik, hver scene bliver et tableau for sig, fastholdt med en usædvanlig tydelighed. Man ser alt. Grimsrud var et nyt bekendtskab for mig, overraskende godt."
Ved en afstemning for nylig i Svensk Radio blev bogen kåret som årets roman.

Uddrag af anmeldelser

"Hele tiden formår romanen at fastholde læseren i en form for frugtbar tvivl. For hvor meget er virkeligt i Lydias verden, og hvor meget er ønskedrømme, fantasier og tvangstanker? Hendes sind er sensibelt, hendes forestillingsevne voldsom og det sprog, forfatteren bag hende skriver frem, er fyldt med sanselig nærvær. Sætningerne står og lyser. Hver for sig. Visuelt appellerende. Tilsammen danner de et dirrende livsbillede: En aparte familie har taget opstilling foran kameraet med en stejl, stolt og usædvanlig pige lige i midten. Måske er det hende, der i sidste ende har et fast greb om øksen og bestemmer, hvad der skal hugges ned og hvad, der får lov at stå uberørt? I alt fald, Beate Grimsruds barndomsskildring er original og en potentiel klassiker."
Henrik Wivel, Weekendavisen

"At smyge forbi en økse er sådan en stille, stærk bog, man skal tage sig tid til. Trods sin enkle stil og sin umiddelbart gennemsigtige stemning bør den ikke læses hurtigt. Den fortjener virkelig, at man lytter til den ... Beate Grimsrud mestrer sprogets musikalske virkemidler med en stor perfektion. Med ganske få anslag fører hun læseren dybt ned i en barnesjæl - en s