Ebbe Munck, journalist og diplomat (1905-1974). Jannie Andreassen tegner et billede af et usædvanligt menneske, der helt fra de unge år sætter sig ud over de vedtagne normer, og som kommer til at spille en væsentlig rolle under besættelsen. Som nittenårig vil han med Ejnar Mikkelsen til Scoresbysund og kommer det. Dramatikken og de fysiske og psykiske krav går ham i blodet og sætter sig som en livslang kærlighed til Grønland. Munck er ikke bogligt anlagt, bliver med nød og næppe cand.polit. Vil være journalist, ender på Berlingske Tidende og kommer som 25-årig til Berlin. Det bliver tidens politiske toner i Europa, der former ham. Han ser nazismen folde sig ud, er krigskorrespondent i Spanien, oplever Tjekkoslovakiets overfald, er korrespondent under den finske vinterkrig og i Stockholm under Danmarks besættelse. Med sit enorme kontaktnet skaber han et alternativ til den danske forhandlingspolitik. Det er ham, der opretter kontakten til England og senere til Sovjet. Efter krigen følger en meget aktiv periode i diplomatiet, og i 1967 bliver Munck hofchef for dronning Margrethe og får stor indflydelse på det unge hof og ikke mindst omgangen med pressen.