revolutionære praksis’ smeltedigel og affejer massens aktiviteter som intet andet end afledningsmanøvrer, der ikke udfordrer den etablerede orden. Men den splittelse, som avantgarden er eksponent for, skal tilvejebringes – der skal skabes uro, homogeniseringsbevægelsen skal afbrydes! – men uden at massen reduceres til en dum krop, der skal organiseres. Det er den umulige arv, avantgarden har efterladt os.