Emmita rejser fra Syrien og oplever, på vejen gennem bjergene, et forunderligt møde med Kærligheden. Kærligheden Selv viser Emmita, det guddommelige i et andet menneske. Denne åbenbaring får stor betydning for Emmitas forståelse af en højere kærligheden. Efter rejsen gennem bjergene, bevares et nærhedsrum i Emmita. Mellem HAM, Kærlighedens Eget Væsen og hende. Senere i Tyskland, oplever hun en stemme, der taler til hende, en stemme, der fortæller om kærligheden.
Men det er som om, mødet med HAM, har åbnet for noget dybere i Emmita, der ikke kan lukkes, og hun oplever Kærlighedens nærvær i sig selv. Samtidig vokser en stadig større undren over hvem HAN egentlig er...