”Morgenstund har guld i mund”, ”I østen stiger solen op”, ”Lysets engel går med glans”, ”Der står et slot i vesterled” … klassikerne danner kø i Ingemanns morgen- og aftensange.  Og for Henrik Wivel hører de sammen og skal behandles som en helhed. En helhed, der ikke kan adskilles fra Ingemanns oplevelser...