en helt anden aktivitet. Efter svære overvejelser vælger han at sige sit job op, og satse på et par projekter i en medicinalkoncern han i mange år har været løst tilknyttet til som projektfacilitator. Hans personlige forhold og arbejdet i medicinalkoncernen fører ham frem til en chokerende indsigt i den kynisme, der hersker i koncernen, herunder koncernens vigtigste samarbejdspartner: NATO. Indirekte trækkes der tråde ud til andre dele af samfundslivet. Tråde der afdækker forhold han aldrig havde forestillet sig. Bag den pæne facade trives kynisme, utroskab, svigt, egoisme, krænkelse, manipulation, chikane, voldtægt ja selv mord tilsyneladende i bedste velgående. Og det uanset hvor blikket rettes hen. Gang på gang dukkede spørgsmålet hele tiden op: Var han selv bare en privilegeret succesrig kynisk egoistisk kujon? Mens en anden stemme hviskede: ’Man er vel bare et menneske!’