for at hjælpe og støtte pigen, lukker moderen øjnene for dette, og siden beskylder moderen hende for "selv at have været ude om det" og kalder hende for en luder.

Så snart det er muligt forlader Kristine dette såkaldte hjem, men dels er hun for ung til at stå på egne ben - dels er hun alt for usikker på sig selv og føler, at når hun er blevet behandlet så dårligt derhjemme, så har hun nok ikke nogen menneskelig værdi.

Der skal gå mange år med druk og anden misbrug - dels misbruger hun sig selv - dels bliver hun misbrugt af en lang stribe mænd - før hun endelig en dag siger til sig selv "Nu er det nok, nu må jeg gøre noget. Nu har jeg levet halvdelen af mit liv på denne måde, men resten af tiden vil jeg det anderledes".

Det bliver et drøjt arbejde at kæmpe sig frem til et "normalt liv", men det lykkes for Kristine, - også at komme i gang med en relevant uddannlse, selv om hun ikke er ganske ung længere.

Dette er en bog, som har budskab til rigtig mange kvinder, som enten lever i - eller er på vej ind i - et dysfunktionelt forhold.