anarkisternes drøm om den folkelige revolution og det kommunistiske krav om en effektiv og centralt ledet krigsførelse. Da fjenden angreb, blev man nødt til at handle.

Borgerkrigen i Spanien blev udløst af et militærkup mod landets demokratisk valgte regering. Efter den 18. juli 1936 bredte oprøret sig fra de spanske besiddelser i Marokko til forlægninger i resten landet. I de områder, hvor opstanden blev slået ned, udløstes mange års sociale spændinger i en social revolu¬tion. Magten spredtes mellem et væld af lokale råd, ¬komitéer, fagforeninger og politiske partier. Den republikanske krigsførelse var præget af kaos, og de utrænede folkelige militser, som drog ud for at møde oprørs¬hæren, blev løbet over ende. Den 6. november var det kun et spørgsmål om timer, inden hovedstaden Madrid ville falde. Men Madrid faldt ikke, hverken den følgende morgen eller senere i krigen. Hvor¬dan kunne det lade sig gøre? Hvorfor holdt militshæren stand ved Madrid?

SVEND RYBNER er cand.phil. i historie og har i mange år beskæftiget sig med Den Spanske Borgerkrig. Han deltog i det nordiske forskningsprojekt Nordic Communism 1917-1990 og har bl.a. skrevet Cirklens kvadratur. DKP under besættelsen i Partier under pres -demokratiet under besættelsen.