Basho, egl. Matsuo Basho, 1644-1694, japansk haikudigter, der fornyede den traditionelle komiske haikudigtning ved at give den kunstnerisk dybde. Bashos møde med daoismen og zenbuddhismen gjorde hans kunst ophøjet og kontemplativ, men bragte ham samtidig ind i en blindgyde. For at finde en udvej og en ny verden for sin kunst begav han sig ud i landet, ud i naturen og fandt som en evigt rejsende digter stof til sine symbolske, men dog lette haiku.
(Store Danske Encyklopædi)