lyseblå farve 
var ikke så lys mere. Og så manglede han et ben. 
Han var meget trist indeni, kunne han mærke.
Men pludselig stod hun der, Engel Lyserød! Den fineste lette, lysende skabning. 
Bamse havde aldrig været så forbavset i hele sit liv.
“Hej med dig” sagde hun, og så lovede hun at hjælpe ham 
og at være hos ham, bare han tænkte på hende. 
Hun viste Bamse, at farver indeholder energi, lys og kraft.
“Inde i dit hjerte er der et lille lys, som altid lyser - en lille flamme, som er evig”.
Senere tog Engel Lyserød ham med til Engleriget på en dejlig flyvetur, og her hilste englene på ham, som havde han været Kongen selv. 

Kongen selv 
han smagte på de ord, og med ét vidste han, at i Engleriget var han sin egen konge.
Hver aften, når Bamse skulle sove, tænkte han på Engel Lyserød, på hendes lysende farve.
Og han faldt i søvn med drømmen om det sted, hun kom fra, for så vidste han, at han ville få kraft, styrke og livslyst til hver eneste dag.