viden”.   En række klassiske psykologiske teoriers fortolkningskraft er blevet svækket på grund af barndommens rekonstruktion i senmoderniteten. Dette nødvendiggør et perspektivskifte inden for børne- og udviklingspsykologien. Forskning producerer denne nye viden, og forskningens bidrag til fagets fornyelse er således helt afgørende.   Bogen præsenterer udvalgte facetter af et ændret barndomsscenarium og rummer en væsentlig del af den forskning, som forfatteren Dion Sommer har arbejdet med siden udgivelsen af Barndoms-psykologi (1. udgave 1996, 2. udgave 2003). Som titlen antyder, er der tale om en række artikler med hvert sit tema. Det nye er, at de her for første gang er samlet inden for en fælles faglig ramme. Bogen er relevant for de psykologisk/pædagogiske fag på lærer- og pædagogseminarierne og på universitetet samt for praktikere, der beskæftiger sig med børn og/eller interesserer sig for barndoms- og udviklingspsykologi.