
Barnets perspektiv
Billigst lige nu
224,00 kr.
hos Plusbog.dk

Barnets perspektiv
Billigst lige nu
224,00 kr.
hos Plusbog.dk
Vælg udgave
Sammenlign priser

Barnets perspektiv
Forfatter: Rikke Yde Tordrup
Format: Hæftet
Sider: 316
ISBN: 9788771858938
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
Udgivet: 27. februar 2025
Forlagets beskrivelse
Sårbare børn og unge har ofte meget lidt indsigt i de tiltag, der er sat i værk i deres liv. De forstår simpelthen ikke, hvad der foregår.
Mange børn er i kontakt med socialforvaltningen, PPR, psykiatrien og psykologer. Men en stor del aner ikke hvorfor. Hvad er op og ned i en samværsaftale? Hvorfor skal jeg i udredning? Hvad er overvåget samvær? Og hvad betyder det for mig og min fremtid? Her er en stor opgave at løfte for de professionelle, der arbejder med børn og unge.
Der er behov for at inddrage børnene og tage barnets perspektiv i socialsager, anbringelser, undersøgelser, behandling og terapi. Men hvordan gør man det i praksis?
BARNETS PERSPEKTIV er en praktisk og fagligt velfunderet guide til børnebevidning som metode. Bogen viser trin for trin, hvordan du understøtter barnets forståelse af egen livssituation ved hjælp af børnebreve. Med bogens mange skabeloner kan du forklare aktuelle beslutninger og omstændigheder – og give en samlet forståelse i børnehøjde af de oftest svære ting, der sker i barnets liv.
Denne reviderede 2. udgave følger Barnets Lov (2024) og er opdateret i forhold til de nye begreber på området. Her er børnebevidning en relevant og enkel metode til at inddrage barnet passende og aldersrelevant i sin egen sag. Den nye udgave inddrager mange af de erfaringer, der er gjort, siden bogen udkom første gang i foråret 2022. Der er tilføjet eksempler og skabeloner til bevidning af fx brudte plejefamilieforhold, bortadoption ved fødslen, PPV (fra Odense PPR), vigtige relationer på almenområdet og komplicerede forhold i terapien. Der er også nye skabeloner og eksempler på bagudrettet bevidning.
BARNETS PERSPEKTIV er relevant for socialrådgivere, pædagoger, børnepsykiatere, psykologer og alle andre, der arbejder med sårbare og udsatte børn og unge.
Rikke Yde Tordrup er cand.psych., aut. psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Hun har egen praksis og superviserer herudover forskellige faggrupper, bl.a. sundhedsplejersker, socialrådgivere og børnesagkyndige.
Bogen er blevet til med bidrag fra en lang række kapaciteter på feltet. Kapitlet om juraen ifm. bevidning og Barnets Lov er skrevet af jurist Christina Bergsted Andersen og børnepsykiater Per Hove Thomsen har skrevet bogens forord.
Ingen boganmeldelser ...Læs mere›
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Barnets perspektiv' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.850 andre anmeldelser af bøger.

