Wied skildrer et forhold, han kendte fra sin egen barndom, nemlig at de gamle piger på gårdene misbrugte børnene seksuelt. Skønt Gustav Wieds beskrivelse er fintfølende og skal ses som en advarsel mod det grumme fænomen, blev han idømt to ugers fængsel for pornografi, efter novellen var blevet trykt i bladet København. Den fremstår ikke desto mindre i dag som en sjælden og vigtig skildring af skyggesiderne ved livet på gårdene. Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.