beskrivelser af begær. På den ene side begæret beskrevet som en mangeltilstand, som vi kan sammenstille med et behov. På den anden side begæret som et slags emotionelt meningsoverskud, der bryder frem i oplevelsen af den anden, og grundlæggende fremstår som noget helt andet end et behov. Vi finder også beskrivelser, der peger på, at begæret ikke kan undslippe volden, fordi begæret grundlæggende bærer en egocentrisk dynamik, der handler om min egen tilfredsstillelse. Og vi finder beskrivelser, der fremhæver, at begæret kan finde sig til rette i et ikke-voldeligt, gensidigt forhold til den anden. Med et fænomenologisk udgangspunkt gennemtænker Begær, krop og den anden beskrivelsen af begær. Udgangspunkt er en forståelse af begær som lidenskab – og en indkredsning af begæret som et kommunikativt, emotionelt fænomen. Bogen trækker i særlig grad på inspiration fra Merleau-Pontys fænomenologi. Bogen består tre dele. 1. del er en kort redegørelse og diskussion af de fænomenologiske begærsanalyser hos Sartre, Merleau-Ponty og Lévinas. Anden og tredje del fortsætter med en fænomenologisk analyse af begær med fokus på krop og emotioner (2. del) og med fokus på begærets dynamik inden for relationen til den anden (3. del). Bogen er anden del i en samlet serie på to bøger, som analyserer lidenskab og lidenskabens indlejring i menneskets tilværelse. Første bog udkom i 2011 med titlen Det lidenskabelige menneske (Aalborg Universitetsforlag). Bøgerne henvender sig især til studerende og undervisere på mellemlange og videregående uddannelser, men bogen er skrevet, så den kan læses af alle med en almen interesse i filosofi.