i handling.

Det er et eksistentielt grundvilkår - på grund af syndens virkelighed - at mennesket altid allerede er endt i et misforhold - et splittet selvforhold: en del af selvet det gerne selv vil være, og en anden del det ikke vil vedkende sig og som det derfor fordømmer, når det ser det hos andre. Dette er selvets udgangspunkt. I dette selvbedrag holder mennesket sig selv og andre fast i en gensidig ufrihed. Det centrale problem i Kierkegaards forfatterskab er derfor: hvorledes kan dette selvforhold hele, så mennesket kan være sig selv - stå i sig selv - så det får et sandt og frit forhold til sig selv og andre.
Det er Kierkegaards radikale påstand, at det kun kan ske gennem et inderligt og oprigtigt gudsforhold. Det sker gennem samvittigheden her forstået som en samviden med Gud. Gudsforholdet bliver gennem samvittigheden grundlæggende for selvforholdet og forholdet til med - mennesket. Sker det eksisterer mennesket i inderlighed og kan handle ansvarligt overfor sig selv og den anden. Herved når Kierkegaard frem til en radikal ny og dybere forståelse af det etiske. Det er et afgørende korrektiv i vor tid.

Bogen søger derfor at tydeliggøre og nuancere begrebet inderlighed ved at sætte det i relation til de andre centrale begreber i Kierkegaards forfatterskab, kærlighed, tro, håb, tilgivelse - tilegnelsens selvvirksomhed: vilje, valg, afgørelse, eksistens, den sande positive frihed, udsondringen for at blive sig selv - den enkelte.
Til sidst behandles modsætningsparrene kærlighed og retfærdighed samt den enkelte og det anonyme massemenneske.


Om forfatteren:
læge 1951 - 1995.
Fleksibel master fra det teologiske fakultet, Københavns Universitet, 2003.