Hvordan var tiden omkring 1973, da jeg skrev dette speciale?
I samfundet herskede autoritetstroen. Det gjorde den også i skolen og på universitetet - indtil 1967, da pryglestraffen blev afskaffet i skolen, og indtil 1968, da professorvældet blev afskaffet på universitetet. Hvor hentede de anti-autoritære...
deres argumenter og begreber? Hos andre autoriteter, men nu selvvalgte!
Hos Herbert Marcuse i hans bog ”Det en-dimensjonale menneske” fra 1968 og i sammes ”Protest demonstration revolt” fra 1969. Hos Joachim Israel i hans ”Fremmedgørelse fra Marx til moderne sociologi” fra 1969, i Lukács ”Historie og klassebevidsthed fra 1971, Max Webers ”Den protestantiske etik og kapitalismens ånd” fra 1972, og i Horkheimer og Adornos ”Oplysningens dialektik” fra 1972.
Den pædagogiske litteratur blev samfundskritisk og skolekritisk. Den kom med forslag til, hvordan skolen kunne blive demokratisk via elevmedbestemmelse.Egon Clausen skrev i 1970 ”Den lille røde bog for lærere”. ”Kritikk og krise i pedagogikken” hed en norsk bog fra 1972. Mosse Jørgensen skrev i samme år ”En nødvendig skole”, hvor hun fortalte om skoledemokrati og om besøg på Værebro skole i Gladsaxe, på Bagsværd Lilleskole og på Bernadotteskolen. Nils Christie skrev i 1971 ”Hvis skolen ikke fantes”. Og hvad så? Så måtte man jo genopfinde den - men helt anderledes end den skole, man var vant til!
Selv skrev jeg i 1969 ”Børn og samfund” - genoptrykt i 1971 og i 1974. Og i 1972 ”en skole - skolen - flere skoler - alle skolerne”.
Forfatterbiografi: Født 1934. Fagbogsforfatter, pensioneret seminarielektor. Lærereksamen fra Odense Seminarium 1958, cand.pæd. i pædagogik 1973, folkeskolelærer 1958 - 1967. Seminarieadjunkt/lektor på Blågård Seminarium 1967-1999. Formand for Foreningen af lærere i de pædagogiske fag ved seminarierne 1976 -1982. Formand for Læreruddannelsens Censorformandsskab 1997 - 2001. Medlem af Gladsaxe Byråd for SF 1986 -1993. Formand for Radio Gladsaxes bestyrelse 1994 -1997.
