Laura Whinckley lå i mørket i et bagagerum. Hendes hænder var bundet sammen bag ryggen, hun havde en stribe gaffatape over munden, og hun fattede ikke noget af det. Undergulvet i firehjulstrækkeren flød vejen afsted som i en overskyet drøm, hvor al sikkerheden gled ned, blandede sig med asfalten og forsvandt for altid. Hvad skete der? Mordet på minister Hassan var det eneste ud over det sædvanlige, der var sket for nylig, så hun gjorde en indsats for at grave i minderne fra de seneste par dage. Han tænkte på Rashid, på Hassan og på deres samtaler. Han tænkte også på Haitam Malash. Enhver tanke, hun forsøgte at formulere, endte i en kortslutning og mistede betydning, for hvert sekund der gik. Angsten havde frembragt en knude i hendes mave og havde fremskyndet hendes hjerteslag. Med lange og forsigtige opbremsninger gik firehjulstrækkeren i stå. Der var en ubestemmelig tumult, lyden af døre, der åbnede og lukkede sig, lyden af dæmpede fodtrin mod jorden, til sidst åbnede bagageklappen sig og oversvømmede bagagerummet med lys.