Being Elvis af Ray Connolly
Spar op til4 kr.
Bedste pris: 49,95 kr.Biografier og erindringer

Being Elvis

af Ray Connolly

81/100
ifølge 3 anmeldere
bog.nu metascore

Underholdende og interessant bog om manden indeni i verdens første og største rock-ikon

- B.T.

Mof

Mofibo

Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Forlagets beskrivelse

Hvordan var det at være Elvis Presley? Hvordan må han have følte det, da han i løbet af tre år efter sin studentereksamen blev et af de mest berømte mennesker i verden – lige så beundret som berygtet? Hvor forvirrende må det have været at opdage, at selv om alle smilede, når han trådte ind i et lokale,...
så afskar hans enestående berømmelse ham fra enhver form for normalitet resten af hans liv? Hvorfor kunne han ikke lide at sove alene? Hvorfor lå han i en alder af 42 år ensom, søvnløs og ulykkelig på et hotelværelse og var overbevist om, at hans karriere havde været en fiasko? Hvorfor følte han sig forrådt af Hollywood? Var han overhovedet klar over, hvor god en sanger han var? BEING ELVIS fortæller Elvis Presleys usædvanlige historie som den forløb – ikke i bagklogskabens lys eller fra en bredere, mere verdensklog synsvinkel, men sådan som sangeren selv må formodes at have set og oplevet det. Ray Connolly er en af de få journalister, der har interviewet Presley – og inden der var gået en uge efter interviewet, havde både Bob Dylan og John Lennon bedt ham om at genfortælle, hvad sangeren havde sagt og sunget, og han har i sin lange karriere talt med mange af dem, der arbejdede sammen med Elvis. Elvis blev født som den overlevende tvilling i et typehus i Mississippi, der hverken havde rindende vand eller elektricitet. I hans liv kolliderede fattigdom, hemmeligheder, religion, uskyld og frygt med sex, grådighed, manipulation, afhængighed, rigdom og Hollywood. Og uanset hvor rig han blev, spøgte fortiden uafbrudt, og hans mareridt var altid, at han ville ende ludfattig og tilbage, hvor han startede. Han var velsignet med en stemme, der spændte over to og en halv oktav, og oprindeligt ville han have været gospelsanger, denne fattige, hvide knægt, som sang blues og som siden med største lethed jonglerede mellem forskellige stilarter lige fra country over rock’n’roll til napolitansk opera. Men var Elvis overhovedet klar over, hvor god han var? Da han i en alder af tyve fik den selvbestaltede ’Oberst’ Tom Parker til manager, frygtede hans mor, at han havde solgt sin sjæl til ”Djævlen selv.” Havde hun ret? Fortrød han nogen sinde den pagt? Han elskede film og havde altid drømt om at blive skuespiller, men da han kom til Hollywood, følte han sig forrådt og blev altid betragtet som en outsider. Hvorfor? Hvorfor kunne han ikke lide at sove alene? Og hvorfor lå han i en alder af 42 år ensom, søvnløs og ulykkelig på et hotelværelse, mens hans alt for tidlige død nærmede sig, og var overbevist om, at hans karriere havde været en fiasko? * Næsten fyrre år efter hans død, med over en milliard solgte plader på verdensplan, og hvor Graceland er det mest besøgte hjem i USA næst efter Det Hvide Hus, kan ingen måle sig med Elvis, hvad angår fascinationen fra utallige fans. Alligevel er han stadig som en gåde fra en anden verden, udenfor rækkevidde og alene bag sit image, sin berømmelse og sin stemme. Det er imponerende research og hundredevis af personlige interviews samt erindringer fra kærester, ansatte og slægtninge, der for bare få år siden ikke var tilgængelige som kildemateriale, der ligger til grund, når BEING ELVIS udforsker og forklarer dette mysterium – Hvordan var det at være Elvis?

3 boganmeldelser

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Being Elvis" i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

FS

Fyens Stiftstidende

Anmeldt af Arne Mariager 17. juni 2017

Elvis has left the Building

I august er det 40 år siden, Elvis Presley døde. Hans liv var et eventyr, men også en tragedie. Historien om Elvis er historien om et talent, der var alt for stort til, at hans hoved kunne styre det.

Ikke online
BT

B.T.

Anmeldt af Espen Strunk
1. april 2017

Underholdende og interessant bog om manden indeni i verdens første og største rock-ikon

Graceland var et fængsel

»Jeg er så træt af at være Elvis Presley,« skal kongen af rock’n’roll have erklæret i sin sidste tid på denne jord. I bagklogskabens lys et hjerteskærende varsel om kongens død i sensommeren ’77. Og samtidig en sætning, som synes at stå helt centralt i det portræt af Presley, den garvede britiske journalist Connolly tegner i sin empatiske biografi om stjernen.

Ikke online
BR

Bogrummet.dk

Anmeldt 18. maj 2018

7 bøger der minder om "Being Elvis"

Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Being Elvis" i genre, tema, handling og/eller stemning.

Historien om Elvis af Tara McAdams
Hvis du er nysgerrig på kontrasten mellem det tragiske og det fantastiske, giver denne udgivelse en nuanceret forståelse af, hvordan ikonstatus kan afskære et menneske fra enhver normalitet.
Historien om Elvis
af Tara McAdams
Elvis. Myten om manden af Kurt Thyboe
Denne biografi dykker ligeledes ned bag den polerede facade for at forstå mennesket bag det gigantiske ikon og de myter, der opstår i kølvandet på ekstrem succes.
Livet efter Elvis af Priscilla Beaulieu Presley
Her får du et intimt indblik i hverdagen bag de lukkede døre og den personlige pris, det kræver at leve tæt på verdenshistoriens største og mest ensomme berømmelse.
Livet efter Elvis
af Priscilla Beaulieu Presley
Mig af Elton John
En utrolig ærlig skildring af en anden verdensstjerne, der kæmper med at finde fodfæste i en tilværelse præget af ekstrem isolation og et dybt behov for ægte menneskelig kontakt.
Mig
af Elton John
Prince af Jason Draper
Hvis du er fascineret af berømmelsens psykologi, vil du nyde denne gennemgang af en gådefuld kunstner, der kæmpede for at bevare sin integritet og normalitet i rampelysets skær.
Prince
af Jason Draper
Johnny Cash af Robert Hilburn
Oplev den samme turbulente rejse gennem berømmelse, ensomhed og jagten på personlig forløsning, som præger fortællinger om musikkens mest formative år og dens største, plagede stjerner.
Johnny Cash
af Robert Hilburn
Scener fra et stenbrud af Karsten Jørgensen
Denne fortælling indfanger den samme følelse af melankoli og de menneskelige omkostninger, der følger med, når man pludselig bliver centrum for en hel generations beundring og forventninger.
Scener fra et stenbrud
af Karsten Jørgensen