så afskar hans enestående berømmelse ham fra enhver form for normalitet resten af hans liv? Hvorfor kunne han ikke lide at sove alene? Hvorfor lå han i en alder af 42 år ensom, søvnløs og ulykkelig på et hotelværelse og var overbevist om, at hans karriere havde været en fiasko? Hvorfor følte han sig forrådt af Hollywood? Var han overhovedet klar over, hvor god en sanger han var? BEING ELVIS fortæller Elvis Presleys usædvanlige historie som den forløb – ikke i bagklogskabens lys eller fra en bredere, mere verdensklog synsvinkel, men sådan som sangeren selv må formodes at have set og oplevet det. Ray Connolly er en af de få journalister, der har interviewet Presley – og inden der var gået en uge efter interviewet, havde både Bob Dylan og John Lennon bedt ham om at genfortælle, hvad sangeren havde sagt og sunget, og han har i sin lange karriere talt med mange af dem, der arbejdede sammen med Elvis. Elvis blev født som den overlevende tvilling i et typehus i Mississippi, der hverken havde rindende vand eller elektricitet. I hans liv kolliderede fattigdom, hemmeligheder, religion, uskyld og frygt med sex, grådighed, manipulation, afhængighed, rigdom og Hollywood. Og uanset hvor rig han blev, spøgte fortiden uafbrudt, og hans mareridt var altid, at han ville ende ludfattig og tilbage, hvor han startede. Han var velsignet med en stemme, der spændte over to og en halv oktav, og oprindeligt ville han have været gospelsanger, denne fattige, hvide knægt, som sang blues og som siden med største lethed jonglerede mellem forskellige stilarter lige fra country over rock’n’roll til napolitansk opera. Men var Elvis overhovedet klar over, hvor god han var? Da han i en alder af tyve fik den selvbestaltede ’Oberst’ Tom Parker til manager, frygtede hans mor, at han havde solgt sin sjæl til ”Djævlen selv.” Havde hun ret? Fortrød han nogen sinde den pagt? Han elskede film og havde altid drømt om at blive skuespiller, men da han kom til Hollywood, følte han sig forrådt og blev altid betragtet som en outsider. Hvorfor? Hvorfor kunne han ikke lide at sove alene? Og hvorfor lå han i en alder af 42 år ensom, søvnløs og ulykkelig på et hotelværelse, mens hans alt for tidlige død nærmede sig, og var overbevist om, at hans karriere havde været en fiasko? * Næsten fyrre år efter hans død, med over en milliard solgte plader på verdensplan, og hvor Graceland er det mest besøgte hjem i USA næst efter Det Hvide Hus, kan ingen måle sig med Elvis, hvad angår fascinationen fra utallige fans. Alligevel er han stadig som en gåde fra en anden verden, udenfor rækkevidde og alene bag sit image, sin berømmelse og sin stemme. Det er imponerende research og hundredevis af personlige interviews samt erindringer fra kærester, ansatte og slægtninge, der for bare få år siden ikke var tilgængelige som kildemateriale, der ligger til grund, når BEING ELVIS udforsker og forklarer dette mysterium – Hvordan var det at være Elvis?