en Gud, der ikke ønsker, man kryber for ham, og at selv hans vildfarelser er en del af ham, som han ikke kan rive ud af sit hjerte: Thi tog jeg fejl i meget, der randt dog fra mit Hjærte en Draabe Blod i fejlest Id, . . . Ak, Hjærteblod! ak, Ungdomstid! da lykkelig vi leged! Fik vi saa grumme Hænder, at frejdigt vi kan skære det halve af vort Hjærte ud, fordi det bar en anden Gud end den, vi nu bekender?