Belgiens sorg af Hugo Claus
UdsolgtRomaner og noveller

Belgiens sorg

af Hugo Claus

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Scenen er Belgien i de turbulente år 1939-47. Louis Seynaeve er 11 år og går på en katolsk kostskole af den strengeste slags. Hykleri, ondskab og ydmygelser hører til dagens orden.

Da tyskerne besætter landet, vender Louis tilbage til sin familie i landsbyen Walle. Her opdager han, hvordan besættelsen...
overalt fører til moralsk fordærv. Sex, løgn og skyld præger hans opvækst, som gør ham til en enspænder, der vælger at gå sine egne veje.

BELGIENS SORG er en knivskarp historie om en drengs opvækst i et politisk råddent samfund, en storslået krigsroman med de samme kvaliteter og den samme makabre atmosfære som Günter Grass' Bliktrommen.

Pressen skriver:

At Hugo Claus 'Belgiens sorg' som en iscenesættelse af en fortrængt side af Belgiens nyere historie er en vigtig bog i en europæisk sammenhæng er uomtvisteligt. Romanen er på én og samme gang et barskt anklagskrift mod en befolkning i en bestemt historisk situation og en ophøjet menneskelig komedie, hvor det ikke er nazister mod allierede, men grundlæggende menneskelige styrker og navnlig svagheder, der stilles til skue i et persongalleri af mindeværdige figurer.
- Lars Ole Sauerberg, Politiken

Medløberiet og småborgerligheden bliver både udleveret og forstået af Hugo Claus i hans store og vidtforgrenede roman om besættelsetiden i flamsk Belgien.
- May Schack, Politiken

'Belgiens sorg' er en af de bedste romaner, der længe er kommet fra det store udland.
- Benn Q. Holm, Aktuelt

Det er rystende, grotesk komisk og tankevækkende underholdende læsning.
- Mogens Damgaard, Fyens Stifstidende

Både som moderne dannelsesroman og som portræt af, hvad krig får frem i en nation savner Belgiens sorg sidestykker. Hvad vi herhjemme hidtil har fået af romaner om Danmark under den tyske besættelse tager sig i sammenligning med Hugo Claus ud som Morten Korch på en glad dag.
- Jakob Levinsen, Berlingske Tidende

Det er ikke tit man hører noget fra Belgien, men Hugo Claus har en stemme, der vanskeligt kan overhøres, insisterende og skånselsløs, som den er.
- Anne Knudsen, Weekendavisen


Hugo Claus fanger fint den skiftende position, den voksne erindrende har til sit fortidige barnejeg.
- Lilian Munk Rösing, Information

Dette er Den Store Belgiske Roman. En chokerende bog.
-The Times

Hugo Claus' roman er forfærdelig god . den slags roman Joyce kunne have skrevet.
-Financial Times

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Belgiens sorg' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.134 andre anmeldelser af bøger.